19. maj 2025

Vælg din badeværelsesbelysning hos 10-4.dk

Guide til valg af lamper på badeværelset 

Læsetid: 6½ minutter

Badeværelset er rummet, hvor din dag starter. Derfor er den rigtige belysning til badeværelset mindst lige så vigtig som andre rum. Det er dog ikke altid bare lige til, at vælge den rigtige badeværelseslampe. Der er nemlig flere regler, der gælder ved opsætning af belysning på dit badeværelse. Hvis ikke montering og opsætning af badeværelsesbelysning er korrekt, kan du ikke være sikker på, at din forsikring dækker eventuelle skader, der måtte forekomme. Vi vil derfor prøve at klæde dig ordentligt på til, når du skal vælge badeværelsesbelysning.

Se udvalget af badeværelseslamper

Badeværelsets forskellige zoner

Badeværelset har faktisk flere forskellige zoner, hvor der stilles forskellige krav til lampens egenskaber, når det gælder vandtæthed. Når man kigger på et badeværelse, er det opdelt i 3 forskellige zoner: Zone 0, Zone 1 og Zone 2.

Zone med badekar

Vælg badeværelseslamper hos 10-4.dk

  • Zone 0
    • Den vådeste del af badeværelset kaldes zone 0. Det er selve badekarret/brusekabinens bassin samt steder, hvor man regner med, at lamperne vil være under vand.
  • Zone 1
    • Områder over badekarret/brusekabinens bassin i højden op til 2,25 meter over kanten af badekarret/brusekabinens bassin. Zone 1 er også det område, som bliver afgrænset af brusenichens væg.
  • Zone 2
    • Området her ligger op ad Zone 1 og yderligere 60 cm ud. Altså i en radius på 1,2 meter fra dit brusehoved. Zone 2 regnes også for det område i Zone 1, der ligger 2,25 meter OVER badekarrets eller brusekabinens kant.
    • Bemærk: Hvis din bruseniche ikke er opbygget af vægge, frafalder Zone 2, som dermed bliver en del af Zone 1. I dette tilfælde bliver Zone 1 forøget til en radius på 120 cm fra brusehovedet.

 

Vælg badeværelseslamper hos 10-4.dk

Hvilke krav er der til badeværelseslamperne?

Når du skal vælge de rigtige lamper til de forskellige zoner, skal du være opmærksom på IP-klassificeringen af de forskellige lamper. IP-klassificeringen fortæller om lampens tæthed i forhold til støv og vand, som angives med ”IP” efterfulgt af to tal. Det første tal angiver, hvor støvtæt lampen er og det andet tal angiver vandtætheden.

Støvtætheden er mere eller mindre underordnet, når du skal bruge lamper til badeværelset. Det vigtigste er, at du kigger efter det andet tal.

Brug filteret IP-klasser.

Vælg badeværelseslamper hos 10-4.dk

Inden du kigger efter lamperne til badeværelset, er det derfor vigtigt, at du har overvejet, hvor lampen skal sidde. Du bør ALDRIG gå på kompromis med IP-klassificeringen – vælg dog gerne højere end anbefalet. Lamper med CE-mærkning er desuden også et krav, som sikrer dig, at lampen overholder en række fastsatte krav. CE-mærkningen fortæller dig, at importøren eller producenten tager ansvaret for de fastsatte sikkerhedskrav.

Minimum IP-klassificeringskrav

  • Zone 0: Området er under vand, som kræver IP67 eller højere.
  • Zone 1: Minimum IP44.
  • Zone 2: Minimum IP44.

Hvilken badeværelsesbelysning må du montere?

Det er vigtigt, at du selv kun monterer lamper udenfor Zone 0,1 og 2, som er det tørreste område på badeværelset. Det anbefales dog, at du får en autoriseret elektriker til at montere lamperne samt andre elinstallationer i resten af badeværelset. Ved at få en autoriseret elektriker til at montere lamperne, sikrer du samtidigt, at alle de nødvendige krav til installationen overholdes, og skulle der ske skader, er du dækket af din forsikring.

  • Du må ikke montere badeværelseslamper i Zone 0, Zone 1 og Zone 2. Indbygningsspot anses som en fast installation, hvorfor disse også skal udføres af en autoriseret fagmand.
  • Du må gerne montere almindelige lamper udenfor Zone 0,1 og 2 samt lavvolts indbygningsspot i baldakin og skabe, hvis disse er købt som et samlet sæt!

Tjek om dine nuværende lamper er sikre

Hvis du ikke selv har sat dine nuværende lamper op, og er du i tvivl, kan det være en god ide at undersøge, om de er sikre. Det kan du gøre på flere forskellige måder:

  • Kontrollér IP-klassificeringen
    • Sørg for, at dine lamper har den rette IP-rating i forhold til deres placering i badeværelset.
  • Sidder ledningen godt fast?
    • Ledningen skal kunne tåle et fast og bestemt ryk, uden at den giver efter eller går løs. Ledningen må desuden ikke kunne trykkes ind i lampen eller apparatet.
  • Er ledningen i ordentlig stand?
    • Hvis der evt. er skarpe kanter eller lignende på lampen, kan du risikere, at ledningen bliver gnavet over.
  • Regelmæssig vedligeholdelse
    • Der må ikke sidde noget løst i eller på lampen. Undersøg og rengør dine lamper jævnligt for at sikre, at der ikke samler sig fugt eller skader på dem .

Er du i tvivl om dine lamper og installationer er korrekt monterede, er det altid bedst at få en autoriseret elektriker til et gennemgå installationerne. Det gælder især når det er fugtige områder, som et badeværelse jo er.

Vælg rette badeværelseslampe hos 10-4.dk

Inspiration til badeværelsesbelysning

Et godt belyst badeværelse handler om mere end blot at tænde en pære. Det handler om at skabe den rette stemning, sikre funktionalitet og vælge en belysning, der er sikker, hyggelig og sikre en effektiv belysning til daglige rutiner såsom barbering eller makeup. Her får du en komplet guide til, hvordan du planlægger og vælger den bedste badeværelsesbelysning.

Sådan skaber du den rette atmosfære

Med ovenstående krav til sikkerhed og IP klassificering i baghovedet, ved du nu hvad du skal overholde. Og for at opnå den rette belysning på badeværelset, er det vigtigt samtidig at vælge korrekt lysfarve og lysstyrke. Du får her et overblik.

  • Overvej at kombinere forskellige lyskilder for at skabe en balanceret belysning. Loftlamper som plafonder og indbygningsspot kan give generel belysning, mens væglamper ved spejlet sikrer præcist lys til daglige opgaver.
  • Dæmpbare lyskilder giver dig mulighed for at justere lyset og skabe forskellige stemninger.
  • Med smart belysning kan du justere lysstyrken og farvetemperaturen via app eller stemmestyring, hvilket giver fleksibilitet.
  • Vælg lysfarver mellem 2700K og 4000K for at skabe en varm eller neutral hvid belysning, der passer til badeværelsets stil. En lavere værdi (varmt hvidt lys) giver en hyggelig atmosfære, mens en højere værdi (koldt hvidt lys) sikrer et klart lys, ideelt ved spejlet.

Placering af belysningen

Placeringen af din belysning på badeværelset spiller en afgørende rolle for både funktionalitet og stemning. Ved spejlet er det vigtigt at undgå skygger i ansigtet, hvilket bedst opnås med lamper placeret på begge sider af spejlet. Alternativt kan en bred spejllampe over spejlet sikre jævn belysning.

Loftbelysningen bør sikre et ensartet lys i hele rummet. En kombination af loftlamper og indbygningsspots kan skabe en jævn fordeling af lys, hvilket gør det lettere at navigere på badeværelset, især om morgenen eller aftenen.

Effektbelysning kan give badeværelset et dekorativt præg. Dette kan være i form af dæmpbare væglamper eller indirekte lys, der skaber en afslappende atmosfære. Uanset valg af placering skal belysningen være praktisk, sikker og æstetisk tiltalende, så dit badeværelse både er funktionelt og indbydende.

Vælg rette belysning til badeværelset 10-4.dk

Inspiration til badeværelsesbelysning

Når du vælger belysning til badeværelset, er det vigtigt at sikre, at lamperne er godkendt til brug i vådrum. Hos 10-4.dk finder du et bredt udvalg af badeværelseslamper med de nødvendige IP-klassificeringer, der sikrer både funktionalitet og sikkerhed.

  • Spejlbelysning
    • En effektiv spejlbelysning er vigtig for de daglige rutiner som barbering og makeup. Overvej væglamper med IP44-klassificering, der kan modstå fugt og damp. Lamperne giver et klart og jævnt lys, hvilket reducerer skygger og forbedrer synligheden.
  • Loftbelysning
    • For generel belysning i badeværelset er loftlamper med høj IP-klassificering ideelle. LED-loftlamper med IP44 eller højere sikrer tilstrækkelig lysstyrke og er beskyttet mod fugt. Disse lamper er energieffektive og har en lang levetid, hvilket gør dem til et praktisk valg.
  • Indbygningsspots
    • Indbygningsspots er en diskret og moderne løsning til badeværelsesbelysning. Vælg spots med IP65-klassificering, især hvis de skal installeres i nærheden af bruseområder. Disse spots er vandtætte og sikrer en ensartet belysning uden at gå på kompromis med designet.
  • Design og funktionalitet
    • Udover funktionalitet tilbyder 10-4.dk også badeværelsesbelysning i forskellige designs og finish, såsom krom og børstet stål, der passer til moderne indretninger. Mange af lamperne er udstyret med integrerede LED-lyskilder, hvilket eliminerer behovet for udskiftning af pærer og sikrer en ensartet lysfarve.

Husk, at elektriske installationer i vådrum skal udføres af en autoriseret elektriker. Sørg altid for at følge de gældende sikkerhedsstandarder for at sikre en sikker og holdbar løsning.

 

Spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig badeværelsesbelysningen. Ring, send e-mail eller chat med os i dag.

Du kan også se videoer og lære meget mere hos Sikkerhedsstyrelsens guide til elektriske installationer på badeværelset

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.