6,6 % bakkemørtel 0-4 mm i 12 liter pose er en våd kalkmørtel fra Midtjydsk Mørtelfabrik blandet i forholdet 100 kg kalkhydrat til 1415 kg 0-4 mm bakkesand. Midtjydsk Mørtelfabrik 6,6 % bakkemørtel 0-4 mm anvendes typisk som basismørtel til byggepladsfremstilling af receptmørtler KC 60/40/850 og KC 50/50/700 iht. DS/EN 998-2. Bakkemørtel anvendes primært som murermørtel til vægge af teglsten. Produktet tilsættes cement i varierende mængder, afhængigt af opgavens art og aktuelle påvirkninger.
Mørtlen blandes i tvangsblander. Tilsæt rent vand og cement til ønsket konsistens og blandingsforhold. Bland til mørtlen er homogen, dog maks. i 15 minutter. Bland ikke mere mørtel, end der kan anvendes inden for ca. 60 minutter.
Specifikationer for Midtjydsk Mørtelfabrik bakkemørtel 6,6% 12ltr 0-4mm