Zibro petroleumsovn

En Zibro petroleumsovn er en effektiv varmeløsning, der fungerer ved at omdanne petroleum til varme, så du kan opvarme dine rum hurtigt og uden besvær. Du behøver ikke være afhængig af en fast strømkilde, hvilket gør den ideel til brug i sommerhuse, værksteder, udestuer eller campingvogne. Ovnen er bærbar, nem at betjene, kræver minimal installation og kan give dig varme, præcis når og hvor du har brug for det.

En kamin eller petroleumsovn er en effektiv varmekilde

Zibro ovne eller petroleumsovne er kendte for at være en praktisk og populær løsning, især i områder uden adgang til konstant strøm. De er gode til at udnytte petroleumen optimalt, hvilket betyder, at du får maksimal varmeudbytte for et minimalt forbrug. Sammenlignet med elektriske varmeapparater sparer du dermed både energi og penge på varmeregningen.

En anden vigtig fordel er, at Zibro petroleumsovne er lette at flytte rundt på, så du nemt kan placere dem, hvor behovet for varme er størst. Det gør dem ideelle til brug i forskellige situationer, såsom sommerhuse, campingvogne, garager eller værksteder. Du får altså en varmekilde, som kan tilpasses dit liv og dine aktiviteter.

Mange modeller kan fungere helt uden strøm, hvilket gør dem til en pålidelig varmekilde under strømafbrydelser. Det er især nyttigt i vintermånederne, hvor temperaturen kan falde drastisk, og det er vigtigt at kunne holde varmen. Nogle Zibro ovne har også avancerede sikkerhedsfunktioner, som beskytter mod overophedning, stop hvis den vælter, automatisk slukning og kulilteudslip, så du trygt kan bruge dem i dit hjem eller sommerhus. 

De fleste modeller har intuitive kontroller, der gør det nemt for dig at justere varmen, så du opnår præcis den komfort, du ønsker. Det kræver heller ikke meget vedligeholdelse at holde ovnen i topform, hvilket sparer dig for både tid og besvær i det lange løb.

Zibro kamin ovne fås som vægeovn og laserovn

Når det kommer til Zibro petroleumsovne, kan du vælge mellem en vægeovn eller en laserovn.

  • Vægeovnen er en simpel og driftssikker løsning, der ikke kræver strøm, hvilket gør den perfekt til steder uden elektricitet. Det kunne f.eks. være i kælderen, garagen, campingvognen, forteltet eller udestuen. Den bruger en væge til at trække petroleum op og skabe varme.
  • Laserovnen har en elektronisk styring, der sikrer en mere præcis varme og ofte et lavere brændstofforbrug, men den kræver en strømkilde for at fungere. Valget mellem de to afhænger af dine behov og brugsforhold.

En Zibro Kamin ovn kan være et alternativ til en laserovn, hvis man er generet af duften fra laserovnen. Ved optænding fungerer den indbyggede gnisttænding på batteri og sørger for at tænde ovnen uden brug af for eksempel tændstikker. Et eksempel er vægeovn med en maks varmeeffekt på 2200 W og et maks brændstofforbrug på 0,229 l/time som passer til rum på 24-44 m2. Virkningsgraden er 94,9% og den er nem at betjene og er med væltesikring og batteritænding. 

Laserovnen derimod kan indstilles til en varmegrad i displayet så den opvarmer rummet via en termostat og derfor tænder og slukker automatisk. Ovnens ventilator spreder varmen jævnt i rummet så du opnår en mere behagelig varme. Zibro ovnen er udstyret med en væltesikring og børnelås så du har mulighed for at undgå at små fingre laver nye indstillinger. Afhængig af model kan laserovne opvarme op til 85 m2 med et forbrug op til 0,50 l/time. Vælger du model LC-140 eller LC-150 som nu også er med Clean Start, hvor der er et minimum af duft ved opstart og tilbagesug på brændstoftilførslen og derved modvirker lugtgener når ovnen slukker. Strømforbruget er minimalt og ved optænding er det 320W og i brændetilstand er det på 13W.

Vigtige overvejelser, når du vælger en Zibro ovn

Når du overvejer at investere i en Zibro petroleumsovn, er der nogle vigtige faktorer, du bør tænke over:

  • Størrelse og varmeudbytte
    • Hvor stort et område skal ovnen opvarme? Det er vigtigt at vælge en model, der passer til rummets størrelse, så du får optimal opvarmning uden at overforbruge brændstof. Det er vigtigt at ovnen får lov til at brænde optimalt, altså hvor den brænder alle røggasser, som giver en bedre udnyttelse men også for at undgå lugt.
  • Modeltype
    • Laserovne er elektroniske og kræver lidt strøm, mens vægeovne er helt uafhængige af strøm. Overvej hvilken type der passer bedst til dine behov. Skal ovnen kunne indstilles præcist, eller skal den blot levere varme hurtigt og enkelt?
  • Brændstoføkonomi
    • Hvordan bruger ovnen petroleum? Zibro ovne bruger renset petroleum (paraffin). Det er vigtigt at vælge et brændstof af høj kvalitet for at sikre optimal forbrænding, undgå lugtgener og forlænge ovnens levetid.
    • Tjek forbruget pr. time for at sikre, at du får en effektiv og økonomisk løsning, der passer til dine behov.
  • Ventilation
    • Har du god ventilation i rummet? En petroleumsovn kræver, at der er tilstrækkelig udluftning, så du undgår ophobning af fugt og skadelige dampe som jo altid kommer når der er en forbrænding. Husk at tænke på sikkerheden. Til forskel fra gas undgår du den store udledning af fugt, hvor en flaske gas på 10 kg udleder ca 16 liter vanddampe.
  • Sikkerhedsfunktioner
    • Har ovnen automatiske slukkemekanismer eller sensor for kulilteudslip? Vælg en model med de nødvendige sikkerhedsfunktioner for at sikre tryg brug.
  • Lugtgener
    • Er du klar over, at der kan forekomme lugt ved tænding og slukning? Overvej, hvordan det kan påvirke dig, især hvis du planlægger at bruge ovnen indendørs.

Uanset dine behov er det værd at overveje disse punkter for at finde den bedste Zibro løsning for dig.

Hvorfor er en Zibro petroleumsovn en god idé?

En Zibro petroleumsovn er en fremragende investering, hvis du har brug for en fleksibel varmeløsning. Den er oplagt til steder, hvor fast varmeforsyning ikke er tilgængelig. På campingturen, i sommerhuset eller værkstedet kan ovnen sikre komfort, når temperaturen falder. Samtidig er den energivenlig og let at bruge. Hvis du ønsker frihed fra elregninger og vil sikre dig mod kulden, kan en Zibro petroleumsovn være den ideelle løsning.

Brændstof til Zibro Kamin ovne

Zibro Kamin ovne bruger Toyotomi kaminolie som fås i varianterne plus og clear i dunke á 20 liter. Clear varianten er lidt dyrere og reducerer den lugt som kan forekomme, når du tænder og slukker din ovn. Køb vores udvalg af brændstof til Zibro kamin.

En alternativ varmekilde til Zibro Kamin kan være en luft-til-luft varmepumpe, en varmeblæser eller en brændeovn. Køb hele udvalget af varme.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge en Zibro ovn eller petroleumsovn indendørs?

En Zibro ovn kan bruges indendørs i rum som udestuer, sommerhuse, garager og værksteder hvor du ønsker en hurtig opvarmning. Det er en god ide at du samtidig har en god ventilation for at undgå ophobning af fugt og dampe.

Hvor meget strøm bruger en Zibro ovn?

En Zibro ovn med væge bruger ingen strøm men batterier til glimtænderen ved opstart, mens en laserovn kræver en mindre mængde strøm til elektronikken. F.eks bruger Zibro kamin LC-140 320W ved optænding og 24W når den arbejder.

Hvad er bedst. En gasovn eller en petroleumsovn?

Om gasovnen eller petroleumsovneb er bedst, afhænger af dine behov, hvor du skal bruge ovnen, og hvilke krav du har til komfort og økonomi. En gasovn er nem at betjene, kræver blot en gasflaske og giver hurtig varme. Den er god til større rum og er ofte billig i drift, men kræver god ventilation, afgiver relativt meget fugt ved forbrænding og må ikke altid bruges indendørs uden ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

En petroleumsovn, især en moderne model som Zibro, er typisk mere kompakt, mere diskret og lettere at flytte rundt på. Den giver en stabil og behagelig varme, og nyere modeller har avancerede sikkerhedsfunktioner og et lavt brændstofforbrug. Til gengæld skal du sikre god ventilation, og brændstoffet er ofte lidt dyrere end gas, alt efter markedet. Laserovne er afhængige af en strømkilde, da den bruger strøm til blæseren, styringen og displayet og så kan de afgive en lugt ved start og slut som dog mindskes ved brug af clear kaminolie.

Valget handler derfor i det store billede om, hvor fleksibel, effektiv, og sikker din varmekilde skal være – og hvilket miljø den skal bruges i. I sommerhuset eller værkstedet vælger mange petroleumsovnen, mens gasovnen ofte vælges til større, velventilerede rum.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.