20. okt. 2025
Gør-det-selv knagerække i træ – trin for trin guide
Leder du efter en kreativ og funktionel tilføjelse til dit hjem? Eller en god og sjov aktivitet med børnene, som lærer dem alt om brug af elværktøj, materialer og håndværktøj? I denne guide får du en nem og overskuelig trin for trin gennemgang til, hvordan du kan bygge en unik og personlig knagerække. Se også videoen. Knagerækken passer til dig hvad end du ønsker en rå, stilren, ensfarvet eller en anden form for knagerække. Knagerækken er super nem og hurtig at lave, og kræver ikke mange materialer. Og ønsker du en farve, kan du lade dig inspirere i vores udvalg af maling. Alle materialer fås hos 10-4.dk.
Guidens indhold
- Se videoen: Byg din egen knagerække i træ – trin for trin
- Trin for trin - Byg en hjemmelavet knagerække
- Trin 1: Materialeliste
- Trin 2 - Mål op
- Trin 3 - Sav brædderne til
- Trin 4 - Slib overfladen
- Trin 5 - Læg frontstykkerne op
- Trin 6 - Fastgør frontstykkerne til bagstykket
- Trin 7 - Markér placering til kroge
- Trin 8 - Bor huller til kroge
- Trin 9 - Skru krogene fast
- Trin 10 - Behandl overfladen
- Trin 11 - Monter ophængsbeslag
- Trin 12 - Hæng knagerækken op
Se videoen: Byg din egen knagerække i træ – trin for trin
Vil du hellere se, hvordan det gøres i praksis?
I videoen her viser vi dig trin for trin, hvordan du nemt bygger din egen knagerække i træ. Du får overblik over de materialer, du skal bruge, og ser alle arbejdstrinene – fra opmåling og samling til montering og finish. Videoen er til dig, der vil i gang med et hurtigt og overskueligt gør-det-selv projekt.
Trin for trin - Byg en hjemmelavet knagerække
Nu er det tid til at komme i gang med selve projektet! Vi guider dig trin for trin gennem processen, så du nemt kan bygge din egen knagerække i træ og alle kan være med. I de 12 trin viser vi alt fra opmåling og udskæring til montering af kroge, slibning og maling, så du ender med et flot og funktionelt resultat. Følg rækkefølgen, så får du en holdbar og dekorativ knagerække, der både passer perfekt i hjemmet og giver følelsen af at have skabt noget selv.
Trin 1: Materialeliste
Start med at samle alt, hvad du skal bruge, før du går i gang. Et godt tip er at vælge en træsort, der passer til rummets stil og slidstyrke f.eks. fyr, eg eller bøg.
Du skal bruge korte brædder i samme længde f.eks. 30–40 cm, som bliver frontstykkerne på din knagerække.
Derudover skal du bruge et bagstykke, som er et længere og lidt smallere bræt, der fungerer som base til at samle frontstykkerne på.
Du kan vælge at høvle brædderne, hvis de skal være knap så rustikke.
Værktøj og materialeliste
- Slibeklods og grovt slibepapir
- Bor- og bitssæt
- Boremaskine/skruemaskine
- Tommestok
- Sav
- Rawlplugs
- Selvvalgte brædder
- Selvvalgte møbelknopper
- Tilhørende skruer
Materialer brugt i videoen:
- 1 stk. brædde
- 4 stk. møbelknopper
- 10 stk. skruer
Trin 2 - Mål op
Mål op, hvor lang din knagerække skal være, og hvor mange korte brædder du skal bruge som frontstykker.
Tegn gerne en skitse, så du kan se det færdige resultat.
Trin 3 - Sav brædderne til
Sav de frontstykkerne til i samme længde.
Bagstykket saves i den samlede bredde, der passer til antallet af frontstykker, plus lidt ekstra på siderne.
Sørg for, at alle snit er rene, så samlingen senere bliver pæn og stabil.
Trin 4 - Slib overfladen
Afmærk frontstykkerne og sav dem herefter. Slib evt. frontstykker og bagstykke med et fint sandpapir, så træet bliver glat og behageligt at røre ved.
Trin 5 - Læg frontstykkerne op
Læg frontstykkerne ud på et fladt underlag, bredde mod bredde, så de danner en samlet flade.
Forskyd højderne lidt, så brædderne får den dekorative, usymmetriske effekt.
Når du er tilfreds med placeringen, markér deres position med blyant.
Trin 6 - Fastgør frontstykkerne til bagstykket
Placér bagstykket bag de korte brædder, så det dækker midt på eller tæt på bunden af frontstykkerne.
Påfør en smule trælim mellem delene, og skru frontstykkerne fast fra bagsiden gennem bagstykket.
Trin 7 - Markér placering til kroge
Marker hvor krogene skal sidde og fordel dem jævnt langs længden. Gerne med en let variation i højden.
Trin 8 - Bor huller til kroge
Bor hullerne i de markerede punkter med en bor, der passer til dine kroge eller møbelknopper.
Hold boret lodret, og undgå at bore igennem bagstykket.
Trin 9 - Skru krogene fast
Skru alle kroge eller møbelknopper i hullerne.
Spænd dem fast, så de sidder solidt, men uden at beskadige træet.
Trin 10 - Behandl overfladen
Giv knagerækken et flot finish med maling, lak eller træolie.
En klar olie fremhæver træets struktur, mens maling kan skabe et mere moderne udtryk.
Lad den tørre helt, inden du monterer beslag.
Trin 11 - Monter ophængsbeslag
Vend knagerækken om, og monter ophængsbeslag bagpå bagstykket.
Placer dem jævnt i hver ende, så vægten fordeles, når knagerækken hænges op.
Brug korte skruer, så de ikke går igennem frontstykkerne.
Trin 12 - Hæng knagerækken op
Hold knagerækken op mod væggen i ønsket højde, og markér hullerne til ophæng.
Bor hullerne, sæt rawlplugs i, og skru knagerækken fast.
Kontroller med vaterpas, at den hænger lige – så vil det usymmetriske design komme smukt til sin ret.
Nu har du bygget din egen unikke gør-det-selv knagerække i træ – både dekorativ og praktisk!