2. mar. 2026

Sådan vælger du det rette drivhus til din have
Et drivhus giver bedre vækstbetingelser og forlænger havesæsonen, og det rette valg, afhænger af pladsen, behovet og ambitionsniveauet.
Der findes mange typer drivhuse i forskellige størrelser og materialer, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Hvis du er ny i drivhusverdenen, vælger de fleste et mellemstort drivhus i aluminium med polycarbonatplader, da det er let at vedligeholde og er velegnet til grøntsager, krydderurter og blomster. Herefter kan du tage stilling til størrelsen, placeringen, materialerne og ekstraudstyret ud fra, hvordan du vil bruge drivhuset.
I denne guide får du et overblik over de vigtigste overvejelser, så du kan vælge et drivhus, der passer til din have og dine behov.
Hvilken type drivhus skal jeg vælge?
Overordnet set kan du vælge mellem tre typer drivhuse: Drivhus til altan/terrasse, klassisk drivhus og pavillon/orangeri. Valget afhænger af, hvor meget plads du har, og hvad du ønsker at bruge dit drivhus til. Inden for hver type vil du ofte have gode muligheder for at vælge en lille, mellem eller stor model. Er du i tvivl om hvilken størrelse, du har brug for, anbefales det i de fleste tilfælde, at vælge til den store side, da de fleste kommer til at købe deres første drivhus for småt.

Skal jeg vælge et vægdrivhus eller terrassedrivhus?
Har du en lille have eller bare en terrasse eller altan, er et vægdrivhus en rigtig god løsning. Det er perfekt til mindre haver med begrænset plads, samtidig med at du udnytter husets vægge til at maksimere dyrkningsområdet og giver god beskyttelse mod vejrforhold. Med et vægdrivhus på altanen eller på terrassen, får du mulighed for at dyrke grøntsager og krydderurter. Vægdrivhuset er som regel af mindre størrelse og er et prisbilligt alternativ.
Vægdrivhuse vil, udover at levere afgrøder til dig, bidrage positivt til en hyggelig stemning på altanen og terrassen. Ulempen ved denne type drivhus er størrelsen, der naturligvis sætter sine begrænsninger for antallet af planter, du kan dyrke. Du kan så vælge et terrassedrivhus som er lidt større, er af en bedre kvalitet og derfor også lidt dyrere, men har samme princip.
Køb udvalget af vægdrivhuse og terrassedrivhuse.

Er det rette et klassisk drivhus?
Det klassiske drivhus er det traditionelle drivhus med skråt tag og glas- eller polycarbonatvægge. Det er velegnet til en alsidig dyrkning af grøntsager, blomster og planter året rundt. Vælg et klassisk drivhus, hvis du ønsker en enkel og funktionel løsning med god plads til forskellige planter. Det er ideelt til både begyndere og erfarne haveentusiaster, der har plads nok i haven og ønsker fleksibilitet i deres dyrkningsprojekter.
Fås i et utal af størrelser fra ca. 3-21 m2, så der er helt sikkert mulighed for at finde en størrelse, der passer til din have og dine ambitioner. Sørg for at vælge et drivhus med en tilpas sidehøjde, så planterne har gode betingelser for at gro, og så du kan stå oprejst, når du arbejder i drivhuset.
Det anbefales at vælge et drivhus med en sidehøjde på min. 150 cm og med min. 200 cm i midten. De fleste husejere med en almindelig parcelhushave vælger typisk et drivhus i størrelsen 6-9,9 m2.

Vælger du et premium drivhus eller orangeri?
Når du skal vælge mellem et Premium drivhus og et orangeri, handler det i høj grad om, hvordan du vil bruge dit drivhus i hverdagen.
- Et Premium drivhus kendetegnes ved sit elegante pavillondesign med flere sider og et eksklusivt udtryk. Her får du et drivhus, der fungerer som et klassisk dyrkningshus og som et dekorativt samlingspunkt i haven. Den særlige form giver et flot lysindfald fra flere vinkler, hvilket er ideelt til planter, samtidig med at det skaber en hyggelig atmosfære, hvis du vil bruge drivhuset som et opholdsrum.
- Et orangeri er derimod designet med endnu større fokus på ophold og komfort. Her er der typisk bedre plads, højere til loftet og ofte mulighed for at indrette med planter, møbler og måske et spiseområde. Orangeriet fungerer derfor som en naturlig forlængelse af boligen, hvor du kan nyde haven i læ og varme, også uden for højsæsonen.
Ønsker du et drivhus med et unikt design, der kombinerer dyrkning og hygge i en mere kompakt løsning, er Premium drivhuset et oplagt valg. Vil du derimod have et rummeligt opholdsrum med plads til planter og afslapning, er et orangeri en oplagt løsning.
Se udvalget af orangerier og premium drivhuse
Hvilket drivhus passer til dine behov?
Når du skal vælge drivhus, handler det først og fremmest om at finde en løsning, der passer til din have og dine behov. Størrelse, materialer og anvendelse har stor betydning for, hvor meget glæde du får af dit drivhus.
- Har du begrænset med plads, kan et mindre drivhus være en god løsning til krydderurter og mindre planter.
- Ønsker du at dyrke mere og forlænge sæsonen, kan et større drivhus give bedre muligheder og arbejdsplads.
- Materialevalget spiller også en rolle. Drivhuse i aluminium kræver minimal vedligeholdelse, mens andre løsninger kan have et mere klassisk udtryk.
Ved at tage udgangspunkt i dine behov bliver det nemmere at vælge et drivhus, der fungerer godt i hverdagen og giver de bedste betingelser for dine planter.
Gør dit drivhus endnu bedre med de rette valg
Når du har besluttet dig for at investere i et drivhus, er der flere vigtige valg, der kan påvirke både funktionalitet og glæden ved at bruge det. Hvilket fundament skal det stå på? Skal du vælge glas eller polycarbonat? Og hvad med ventilation og tilbehør? Disse beslutninger er afgørende for at skabe et drivhus, der passer perfekt til dine behov – både nu og i fremtiden. Læs videre og få overblikket over de vigtigste overvejelser, før du træffer dit endelige valg.

Hvilken type glas i drivhuset?
Som udgangspunkt skal du vælge, om du ønsker klart glas, hærdet glas eller polycarbonat (ikke gennemsigtigt). Klart glas er det mest populære valg, da det er den smukkeste løsning. Det har også den fordel, at du kan kigge både ind og ud af drivhuset. Vil du ofre lidt ekstra, kan det anbefales at sætte hærdet glas i drivhuset, da det er stærkere end almindeligt glas og splintres hvis det går i stykker og øger derved sikkerheden. Polycarbonat har den fordel, at det isolerer bedre end glas, så risikoen for frost i drivhuset i ydersæsonen er mindre.

Hvor skal drivhuset placeres?
Det er en fordel af placere dit drivhus på et læ fyldt sted, da meget vind afkøler drivhuset. Undgå at placere drivhuset for tæt på store træer, da det kan give uønsket meget skygge. En nord/syd placering er som oftest at foretrække, for dig der har et drivhus med glas. Her udnytter du solens varme optimalt, da du tidligt på dagen får varmen ind i drivhuset og mindre varme om eftermiddagen, hvor der ofte kan blive for varmt i drivhuset. Vælger du et drivhus med polycarbonat for at få en lang sæson, vil en øst/vest placering som oftest være det optimale valg, da der i det tidlige forår kommer mest lys fra SØ til SV. Ved at placere den brede side af drivhuset mod syd, vil du altså få mest mulig lys til planterne i ydersæsonen.
Lær mere i vores guide til placering af drivhuset.

Hvilket fundament skal jeg vælge til drivhuset?
For at sikre en god forankring af dit drivhus, er det vigtigt at have fundamentet i orden. Vi anbefaler, at du vælger et originalt fundament fra drivhusproducenten. De er ofte lavet af galvaniserede stålprofiler, der giver dig høj stabilitet og lang holdbarhed. En anden mulighed er et fuldtstøbt betonfundament, men det er en dyr og krævende løsning. Endeligt er der mulighed for at lave et fundament af trykimprægneret træ, som er en billig, men knap så stabil og holdbar løsning. Vi anbefaler altid, at du tjekker med dit forsikringsselskab, om de har særlige krav til fundamentet for at erstatte drivhuset efter eventuelle stormskader.
Når du har lavet fundamentet kan du lære mere i vores guide til drivhusets bund.
Tilbehør, der giver dig mest muligt ud af dit drivhus
Et drivhus er meget mere end blot rammer og glas – med det rette ekstraudstyr kan du optimere vækstforholdene, forlænge sæsonen og gøre hverdagen lettere. Automatiske vinduesåbnere, planteborde, skyggenet og varmeløsninger er blot nogle af de muligheder, der kan gøre dit drivhus mere effektivt og brugervenligt. Uanset om du dyrker grøntsager, blomster eller eksotiske planter, kan det rigtige tilbehør gøre en stor forskel. Læs videre og find ud af, hvilket ekstraudstyr der passer bedst til dine behov.



Skyggenet eller isoleringsfolie
Har du planter i drivhuset, der ikke tåler fuld sol hele dagen, kan du med fordel investere i et skyggenet. Med et skyggenet skaber du nemt skygge lige der, hvor du har brug for det. Det kan især blive nødvendigt om sommeren i varme perioder.
Har du planter i drivhuset som ikke tåler frost, kan du bruge Juliana noblefolie, som kan beskytte lidt mod kulde. Vær opmærksom på at det kan være nødvendigt med opvarmning, hvis dine planter er meget følsomme.




Brug for hjælp til at finde det rette drivhus?
Har du brug for yderligere råd og vejledning til at finde det rette drivhus, er du mere end velkommen til at kontakte os på mail eller chat.
Vil du se det samlede udvalg af drivhus tilbehør, kan du klikke på knappen nedenfor. Rigtig god fornøjelse med dit nye drivhus.












